reservation
Læs venligst nedenstående grundigt forud for din reservation - der kan foretages nederst på siden.
Restaurant Moments menu skifter konstant med årstiden og de tilgængelige råvarer. Derfor spejler menuen "momentet"- forsøget på at ophøje og finde potentialet i lokale og vilde produkter. Vi tænker på samme måde om vores vine og drikkemenuer der hyppigt skifter og indeholder mange eksperimenterende elementer.
Menuen indeholder et par forskellige valgmuligheder. Det nøjagtige indhold af de enkelte serveringer kan ikke specificeres på forhånd - af ovennævnte årsag.
Kontakt os endelig så tidligt som muligt i tilfælde af allergier, så vi kan imødekomme dem.
Børn er velkomne på samme præmisser som voksne. Restauranten har ikke pusleplads, høje stole, legemuligheder mv.
Ved afbestilling mindre end 48 timer før reservationstidspunktet eller udeblivelse er vi nødt til at opkræve 400,- pr person uanset om der er tale om alle eller enkelte gæster i et selskab. Det er vi nødt til da alle ingredienser på det tidspunkt er plukket, høstet og indkøbt, og al personale står klar. Bemærk også at der opkræves et ikke-refunderbart reservationsgebyr på 10 kr pr gæst.