Fra juni 2021 planter vi et mangrovetræ for hver reservation hos Restaurant Moment.
Vi har indledt et samarbejde med Global Climate Institute hvor vi vil være medvirkende til at genplante mangroveskov i Yangoon Coastal Region i Myanmar. Siden 1980 har Myanmar mistet 1 millioner hektar mangroveskov, hvorved der kun er 16% tilbage – og ødelæggelserne fortsætter. Myanmar er alvorligt truet af klimaforandringer og global opvarmning. Den stigende vandstand medfører tab af landområder, og samtidig oversvømmes landbrugsarealer og ubrugeliggøres af saltforurening fra havvandet.
Mangrovetræer er med til at sikre kystlinjen, og er samtidig et meget biodiverst hjem for dyrearter i vandet og på land. Herudover lagrer mangrovetræer meget store mængder CO2 i jorden.
På denne side vil vi dele billeder og information om hvordan projektet skrider frem.